Artikler om akustik

Den gør det svært at høre og forstå den, man taler med, også selvom vedkommende sidder lige over for én på mindre end 1 meters afstand. Det burde være et simpelt akustisk problem, men det er det ikke.

Det, der styrer akustikken i lokalet, er efterklangen, dvs. hvor hurtigt lyden dør ud i lokalet. Det fornemmes af os som klangen i rummet, eller at rummet runger. Efterklangen styres alene af, hvor stort rummet er (der er måske højt til loftet?) samt hvilke

materialer, der er brugt i loft, på vægge og på gulv. Samt møbleringen. Man taler om, hvor meget lydabsorption, der er i rummet.

Det er let at forstå, at moderne, minimalistisk cafearkitektur med hårde, glatte flader sammen med hårde, upolstrede møbler medfører en ”hård” akustik, hvor støjniveauet er højt og taleforståeligheden dårlig. Hvis nogle af gæsterne også har et lettere høreproblem, er man i vanskeligheder.

Ofte designes disse miljøer ganske af arkitekter, designere eller tilsvarende, som hyres pga. en fortid med tilsvarende fancy restauranter. De har desværre måske ikke fornemmelseeller viden nok om materialerne og deres virkning.

Faget materialelære findes nemlig ikke mere på de pågældende uddannelser.

Dog skal det understreges, at akustikmaterialer, altså de lyddæmpende - eller mere korrekt - de lydabsorberende - kommer i så mange ”forklædninger”, at detfuldt ud er muligt at designe en behagelig akustik (for gæsterne), som samtidig opfylder indehaverens (eller arkitektens) ønsker til stedets udseende!

Det handler om at tilegne sig den rigtige viden.

Der er ganske vist mange mikrofoner vedtrommesættet, men de mixes ned i én kanal. Keyboardet har ofte en stereoudgang, men her må man prøve sig lidt frem, f.eks. med et separat mix.

- 2. ”Loven om den første bølgefront” gælder. Den siger, at dér hvor lyden først kommer fra, dér er lydkilden! Det var jo logisk for voresforfædre for 100.000. år siden: Når de hørte sabeltigeren brøle fra venstre, så kom den faktisk også dér fra! Og vores ører - eller rettere sagt - vores hørelseer stadig indrettet på at udføre denne meget præcise retningsbestemmelse, som muliggøres netop fordi vi har to ører.

Taler vi om højttalersystemer, opstår der et et problem, når vi begynder at bruge flere højttalere til at distribuere mono-lyden. Altså: flere højttalereudsender den samme lyd. Den højttaler, som er nærmest ved os, vil få os til at tro, at guitaristen også er dér! Vi kender situationen, når vi er til koncert: Vi står lidt tætterepå den venstre højttaler-stack, og selv om vi ser solisten stå midt på scenen, så kommer hans lyd uundgåeligt fra venstre side! Det er ikke muligt at ændre på dette med voresvilje, selvom vi gerne ville. Vores hørelse er programmeret gennem hundredetusinder af år til at reagere på denne måde.

Hjemmestereo fungerer ikke på scenen

Den almindeligt anvendte opstillingsmåde er som bekendt to stakke højttalere, eller to line-arrays, én på hver side af scenen. Det giver lydmanden (eller -kvinden)en fornemmelse af et stort stereoanlæg – og da han ofte står ved sin lydpult midt i salen, lyder det ganske glimrende dér. Specielt når han spiller sine yndlings-CD’er over anlægget for at tune ind. Men måske glemmer han, at den pågældende CD netop er produceret til at lyde godt på stereo-anlægget derhjemme…

Hvis de to ovennævnte facts ikke respekteres, kan man få dislokalisation, dvs. at man fejllokaliserer lydkilder som beskrevet ovenfor.

En anden dårlig lydoplevelse er ”phasing” som opstår, når man som publikummer flytter lidt på hovedet eller sig selv. Det lyder, som om lyden overlejres af en ”whoosh”-agtig lyd.

Hvis højttaler-stakkene placeres i hver side af scenen, stryger lyden typisk hen over hovedet på folk. Da publikum fungerer som en kraftig lydabsorbent (i mange tilfælde den eneste!), aftager lydtrykket hurtigt hen over hovedet på publikum. Herved får man nemt en dårlig lydfordeling, med et voldsomt lydtryk på de forreste pladser ved scenen samtidig med, at man får for lavt lydtryk på de bageste pladser.

 

Dårlig lyd

Hvordan kan central cluster’et forbedre lydoplevelsen?

Først og fremmest ved at fjerne dislokalisering, idet lyden nu lokaliseres til midt på scenen, uanset hvor man befinder sig i salen. Central cluster’et skal helst placeres højt. Derved undgår man ”strejfende” lydindfald hen over publikum. Der bliver samtidig mindre forskel i afstanden mellem de forreste og bageste pladser. Det giver en mere jævn lydfordeling, hvilket er en ubetinget akustisk kvalitet.

Moderne PA-systemer er så kraftfulde i forhold til størrelsen og vægten, at de sagtens kan flyves og placeres fx midt i lysriggen. Man behøver ikke at flyve baskasserne,fordi der praktisk taget ikke er nogen retningsvirkning for lyd under ca. 100 Hz. Baskasserne kan placeres, hvor det er mest hensigtsmæssigt, f.eks. under scenen. Men de skal holdes sammen, så tæt som muligt!

Undertiden kan der opstå problemer med lyddækningen på de forreste rækker publikum, fordi afstanden til det ”fløjne” PA bliver for stor i forhold til scenelyden (monitor og bag-gear). I de tilfælde kan man supplere med ”frontfills”, dvs.en række mindre højttalere på sceneforkanten, der forsyner de forreste rækker med lyd. Men mange gange er scenelyden (eller baggearet) så kraftig, at den spiller lige op med PA’et, og pågrund af geometrien bliver PA’et så tilpas forsinket, at det fungerer på samme måde som et delay-tårn!

Den bedste løsning er et tre-kanal system, left-center-right, eller LCR. Herved kan man mikse scenelyden i bredden, samtididg med, at man fastholder centerbilledet med fokus påsolisten. Et mix til centeret bestående af solist plus percussion er i øvrigt en stærk kombination.

Det bemærkes, at centeret ikke blot er et mix af venstre og højre kanal, men et separat mix, og mixepulten skal være indrettet til det, altså have 3 separate outputs.

 

Hvor er vores stereobillede?

Jamen, er der så slet ikke noget tilbage af vores stereobillede? Jo, tæt på scenen og præcist i midten af salen vil AB systemet give os det stereo-billede, vi kenderhjemme fra dagligstuen. Ellers ikke!

Er du i tvivl om der virker? Så tænk på biografens lydanlæg, der siden tonefilmens start i 1927 har været et central cluster med filmens dialog i midten. Sådaner det stadig, også fx i et DOLBY 5.1 anlæg, netop for at fastholde fokus på dialogen. Lyt selv efter!

 

ORDLISTE:

PA-system: de store højttalersystemer, der bruges til forstærkning af koncertlyden ud til publikum.

Central cluster (betyder ”central klynge”): én eller flere højttalere er samlet midt over scenen og distribuerer hele lyden til publikum (i princippet: fra étpunkt).

Monitor: de højttalerkasser, der forstærker scenelyden, så musikerne kan høre hinanden.

Baggear: de forstærkere og højttalere på scenen, der forstærker musikernes egen lyd, f.eks. guitarforstærkeren.

Frontfills: en række (mindre) højttalere ved sceneforkanten til forstærkning af scenelyden til de forreste publikumsrækker.

foretrak man nu beton, stål, glas og blank mur.

Både materialevalget og designlinjerne kan have store konsekvenser for lydkomforten. Det er simpelthen anstrengende at opholde sig i dårlig akustik.

Samtalekøkkener og loft til kip

I modernisme og minimalisme holder man af store opholdsrum med hårde, lydreflekterende

flader, samtalekøkkener af stål, glas og klinker i åben forbindelse med spisestue og evt. opholdstuen. Køkken-alrummet er efterhånden et must i nybyggede boliger.

Loftet går typisk op til kippen. Det gør rummet større og giver lys og luft. Desværre gør det ikke noget godt for lydoplevelsen. For jo større rumfang,jo længere efterklang.

De indvendige vægge er ofte pudset mur, og rummet har store glasarealer. Gulvet har klinker eller træ, og der er ingen eller kun få tæpper. Møbleringen er sparsomog siddemøblerne har tynd polstring eller læderbetræk.

Vi kan alle genkende stilen, og de fleste finder alt det lys og luft tiltrækkende. Så hvorfor er det egentlig et problem?

Et akustisk misfoster

Problemet opstår, fordi glatte og hårde flader reflekterer lyd. Er der en overvægt af store flader af beton, gips, klinker, glas eller ligefrem stål, bliver lyde ikkeabsorberet i rummet, men tilbagekastes fra vægge, gulve og lofter. Det medfører en lang efterklangstid, der giver et forhøjet støjniveau.

Helt konkret betyder det, at samtalekøkkenet er svært at samtale i, fordi det forplumrede

lydbillede gør det svært at høre, hvad der bliver sagt – på fagsprog kalder vi det dårlig taleforståelighed.

Det store alrum inviterer til børns leg, og vi elsker at der nu er rigeligt med plads til liv! Men løb, råb og legetøj mod gulv gør stuen mere larmende endlivlig.

Så hvad gør man, når man står med dette akustiske misfoster?

Sådan designer man god akustik

Der er ingen nemme løsninger, når skaden er sket, så derfor anbefaler jeg, at man tænker akustikken ind i byggeriet fra starten.

Reparationer er mere besværlige, og vil man have et rigtig godt resultat kommer man ikke uden om dyre ombygninger eller uskønne lappeløsninger.

Den enkleste – men ikke enkle – løsning er at udskifte (gips)loftet med et akustikloft bestående af bløde akustikbatts. Der findes diskrete, næsten usynlige, løsninger med disse materialer. Træbetonplader er et alternativ, der typisk egner sig til huse med et rustikt præg, f.eks sommerhuse.

Alternativt kan loftet udskiftes med perforerede lydabsorberende gipsplader, som fås i en mikroperforeret version, der på afstand virker næsten usynlig. De perforerede gipspladerer dog ikke så effektive som de bløde akustikbatts. Så en fagmand bør beregne, om man kan klare sig med perforeret gips.

I svære tilfælde kan det være nødvendigt at supplere akustikloftet med lydabsorberende vægabsorbenter. Nogle tror fejlagtigt at et gulvtæppe eller billederpå væggene kan løse problemet, men der skal altså mere til. Til gengæld findes der mange, også smukke, løsninger.

Tænk akustikken ind fra starten

Som det fremgår, skal man helst ikke ende der, hvor en ombygning eller reparation er nødvendig. Derfor skal de akustiske overvejelser med allerede under planlægningen.

Som arkitekt bør du råbe vagt i gevær, når bygherren er på vej over i en minimalistisk løsning, og er du en af de mange privatpersoner, der får bygget et nyt hus, så spørg byggefirmaet om akustikken, og stil krav om god akustik. Det kan formuleres ganske præcist!

Kommer akustik ind tidligt i projektet, kan du få akustikindretninger, der falder helt naturligt ind i boligens design og stil. Det er nemt at gøre god akustik usynligt, når det er en del af det oprindelige design. Det er svært, hvis akustikken skal fikses efterfølgende.

Både bygherre og arkitekt bør være opmærksomme på at prioritere denne del af komforten i byggeriet.

 

Dårlig akustik er hverdag i musik- og øvelokaler

Dårlig akustik plager musiklokaler, både øvelokaler, større sale og aulaer. Det skaber ringe vilkår for især elektrisk forstærket musik, der letkommer til at lyde ”grimt”.

Du har sikkert selv oplevet det – Bassen buldrer og lyder alt for høj, mellemtonerne roder, en diskant ”faser” og det samlede lydbillede er alt andet end en fornøjelseat høre på.

Spilles der akustisk musik i lokalet, er der ofte problemer med dårlig definition, hvor lyden roder sammen og medfører en ujævn lydfordeling ud over publikumsområdet.

Ser vi på elektrisk forstærket musik, er det et faktum, at hvis akustikken i lokalet er dårlig,

er der intet lydanlæg, der kan rette op på det. Det véd de fleste i virkeligheden, og at ”skyde sig igennem” med lydsystemet på fuld kraft, når rummeti øvrigt lyder som en tønde, duer simpelt hen ikke. Det bli’r bare værre!

Guide: Sådan får du bedre lyd i musiklokalet

I virkeligheden er det ret få guidelines, der skal følges, for at få lokalet til at fungere godt eller i det mindste meget bedre, end det gjorde. Her er 5 trin, der vil give musiklokalet en bedre akustik.

 

1. Lydanlægget skal passe til rummet

Akustikken og lydanlægget skal passe sammen, dvs. at anlægget skal vælges efter rummet,og efterklangstiden i rummet skal dæmpes efter nogle mindstekrav, for at lydanlægget kan fungere.

2. Efterklangstiden skal passe til lokalets formål

Efterklangstiden skal tilpasses, så den understøtter den musik, der skal spilles i lokalet.

Efterklangstiden er den tid, det tager en lydimpuls at falde med 60 dB efter den er afbrudt. Her er en generel vejledning:

Når lokalet bruges til mange formål:

Efterklangstiden skal være kort.

Alternativt kan man indrette lokalet med fleksible lydabsorberende løsninger, som jeg blandt andet designede til Auditorio Alfredo Kraus på Gran Canaria. Salen er primært en klassisk koncertsal, der ind i mellem lægger scene til rytmisk musik (og i øvrigt til en filmfestival).

Følgende skal betragtes som vejledende værdier!

Rytmisk musik og elektronisk forstærket musik:

• Lokale op til 20-30 personer eller et øvelokale – efterklangstid: ca. 0,4-0,5 sekunder.
• Lokale til 100 personer – efterklangstid: ca. 0,6 sekunder.
• Aula eller en festsal til 300 personer – efterklangstid: ca. 0,8 sekunder.
• Korsang og klassisk musik - Korsang vil lyde klangfattigt, hvis efterklangstiden er så kort som ovenfor, derfor
• Lokale til ca. 100 personer – efterklangstid: ca. 1,0 sekund.
• Lokale til ca. 300 personer – efterklangstid: ca. 1,5 sekunder.

Er du nysgerrig efter at kende efterklangstiden i jeres musiklokale eller aula, kan en akustikspecialist hjælpe med måling og beregning. Han kan også komme med forslag til en akustik, der vil gøre lokalet bedre egnet til dets formål.

 

Hvis du gerne vil i gang selv, kan du følge de tre trin nedenfor.

3. Dæmpning af bagvæggen

I de fleste kasseformede rum er den mest kritiske flade lokalets bagvæg, dvs. væggen modsat scenen. Hvis bagvæggen er en mur eller en gipspladevæg, skal den dæmpes med en lydabsorberende beklædning af fx Fiberfloat, Glasuld, Rockwool eller Troldtekt.

Denne lydabsorberende beklædning bør have en tykkelse på 50-100 mm og dække hele væggen og af praktiske grunde ned til 300-500 mm over gulvet.

Visse beklædninger er sarte over for pilfingre, så de bør beskyttes på forsiden med f.eks. en perforeret stålplade med en perforationsgrad større end 25%.

En åben bræddebeklædning kan i princippet også bruges, men yder ikke helt samme beskyttelse og er heller ikke tilladt på grund af brandsikkerheden.

 

4. Dæmpning af loftet

For at et rum har en god akustik, skal det ikke bare dæmpe lyden men også have en god lydfordeling. Lyden skal fordele sig jævnt ud i lokalet til alle tilhørerne, ogher spiller loftet en vigtig rolle. Loftet skal reflektere lyden på noget af fladen og dæmpe den andre steder.

 

Den reflekterende flade

Hvis loftet er hårdt, f.eks. beton eller gips, skal du bevare denne hårde overflade i et felt svarende til den forreste halvdel af loftet nærmest scenen, når man serrummet fra siden. I bredden skal det reflekterende felt strække sig fra midten og en fjerdedel ud til begge sider, set fra enden af rummet. Dette er tommelfingerregler. Der skal laves en måæfast tegning afrummet.

 

Den dæmpende flade

Resten af loftet uden for det reflekterende felt skal forsynes med et akustikloft af de såkaldte akustikbatts, f.eks af mærkerne Ecophon eller Rockfon. Industrityperne er de billigste, og akustisk set er de lige så gode som de akustikmaterialer, der er forsynet

med en overfladebehandling. Træbeton kan også bruges men kræver, at der er mineraluld bagved for at være tilstrækkeligt effektiv. Læs databladene fra leverandøren.

For at få styr på bassen i rummet, skal akustikloftet nedhænges helst 300 mm eller mere. Det er særligt vigtigt, hvis der er betongulv i lokalet.

Hvis der derimod er trægulv på strøer, kan I nøjes med at nedhænge loftet 150 mm.

Undlad at montere et akustikloft direkte på det faste loft, det kan give problemer i bassen.

 

Men så ligner loftet ikke længere et loft?

Nej. Til gengæld kan man se, at der er tænkt på akustikken!

Det kan godt lade sig gøre at lave en usynlig løsning, hvor hele loftet får et ensartet udseende, og hvor hele løsningen derfor bliver mere æstetisk. Dette kræver professionel hjælp

 

5. Dæmpning bag scenen

Rummet vil nu i almindelighed være tilstrækkeligt dæmpet. Hvis rummet også skal bruges til akustisk musik, bør scenen været omgivet af hårde vægflader.Hvis det udelukkende bruges til elektrisk musik, kan man dæmpe væggen bag scenen, enten som under punkt 1 eller med et kraftigt draperet gardin af f.eks. molton eller teatervelour, der kan trækkes for ellerfra. Det kan være en god løsning, der giver fleksibilitet til lydoplevelsen.

Om loftet over selve scenen skal være dæmpet eller ej, afhænger af smag, og hvilken slags musik der spilles.

 

Myte: Scenen skal fyldes med sand

Scenen skal ikke fyldes med sand. Det er en myte og blot til ekstra besvær. Scenen bør i stedet opbygges af træ på et kraftigt tømmerskelet, sådan somman i almindelighed laver orkesterpodier.

 

Baslommer er en naturlov

Baslommer hentyder til den forstærkning af bassen, der opstår i rummets hjørner.

Fænomenet finder du i alle rum på grund af stående lydbølger. Baslommer er altså en naturlov, og I kan lige så godt lære at leve i fredelig sameksistens.

I et akustisk velreguleret rum er baslommerne i øvrigt mindre udpræget.

I kan slippe for gener fra baslommerne ved at placere publikum og højtalere et stykke væk fra hjørnerne. Prøv jer frem.

Dårlig akustik eller dårlig lyd?

Oplever du dårlig lyd i musiklokalet, øvelokalet eller aulaen, er det ikke sikkert, at det er lydanlægget, den er gal med.

Du kan prøve at følge de 5 trin ovenfor, men står du over for en ombygning eller overvejer du nyt lydanlæg, vil jeg anbefale, at du hiver fat i en akustikspecialistførst – og ikke bare en lydnørd, der altid har arbejdet med lyd.

Det kan blive en dyr omgang at investere i et lydanlæg, hvis det er akustikken den er gal med – og det løber også hurtigt op, hvis I indretter lokalet med lydabsorberende materiale, men gør det forkert.